Beslutningen

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter på deres møde den 22.10.2007 følgende som opsamling på studieturen:

Udvalget ønsker, at de 5 temaer der samler spørgsmålene:

* Prioritering af midler og indsatstype
* Samarbejde med forældre
* Involvering af frivillige
* Tværfagligt samarbejde
* Dokumentation, evaluering og forskning

indgår i sagsfremstillingen i de kommende sager, hvor det vurderes relevant.
Specifikt tænkes på nært forestående sager om: budgetopfølgning, specialundervisning, distriktssamarbejde, områdeledelse, administrationens organisering, prioritering af vifte med tilbud m.m.

Udvalget vil evaluere denne systematik og udbyttet af det inden juni 2008.

Børne- og Undervisningsudvalgets dagsorden til mødet den 22.10.07: Opfølgning på studietur

Opfølgning på studietur

Beslutning
Afventer udvalgsmødet på mandag, den 22.10.2007.


Indstilling

Børne- og kulturdirektøren indstiller, at

* det drøftes, hvordan udvalget ønsker opfølgning af studieturen, herunder arbejdet med "Spørgsmål til overvejelse".

Børne- og Undervisningsudvalget har været på studietur til Portland og Seattle i staten Oregon, USA i perioden fra 09 til 15-10-2007

Turens to overordnede mål var:

- At få indsigt i historie, status og perspektiver for en række af de forældreprogrammer, der er udviklet i USA, og som nu implementeres i Ikast-Brande Kommune.
- At blive inspireret af de tiltag og metoder, som udvikles i USA og udføres af frivillige, private organisationer m.v.

I forbindelse med turen er der oprettet en blog via kommunens hjemmeside hvor der har været mulighed for at følge udvalgets tur rundt til de forskellige institutioner. Der har samtidig været mulighed for, at se en beskrivelse af de besøgte institutioner og læse baggrundsbeskrivelser omkring de anvendte familieprogrammer.
Efter hvert institutionsbesøg, er der formuleret en række spørgsmål til overvejelse. Udvalget skal tage stilling til hvordan de ønsker at arbejde videre med de formulerede spørgsmål.

Generelt fokuserer spørgsmålene på temaerne:
* Prioritering af midler og indsatstype
* Samarbejde med forældre
* Involvering af frivillige
* Tværfagligt samarbejde
* Dokumentation, evaluering og forskning


Spørgsmål til overvejelse med afsæt i referater fra besøgene:

1. Children´s Relief Nursery
   Hvordan kan Ikast-Brande Kommune forbedre den tidlige indsats, allerede fra 6. måned i graviditeten?
   Er det muligt at involvere frivillige i arbejdet?
   Er det muligt at etablere en organisation, hvor der ikke er nogen egentlig visitering, men hvor borgerne kan komme ind fra gaden?
   Kan man indtænke donation i en offentlig organisation?
   


2. Portland byråd v/Dan Saltzman m.fl.
   Er det troværdigt, at vi selv evaluerer resultaterne af Børne- og ungepolitikken?
   Kan vi i højere grad udlicitere opgaveløsninger i forhold til indsatser overfor udsatte børn, unge og deres familier?
   Kan Dialogbaseret aftalestyring baseres udelukkende på effekt – og således give alternative muligheder til organsiering, metoder og indhold for aftaleholder.
   


3. Skoleområdet i Portland af Matt Shelby (skoledirektør)
   Skal prioriteringerne på Børne- unge området ændres, så der satses mere målrettet på en tidlig indsats - med det formål at fremme inklusion?
   Hvordan kan ledership/lederskab udøves for sikre en unik platform for den tværfaglige indsats?
   Skal der laves et forskningsbaseret forsøg i forhold til effekt af skolemad?
   


4. Peninsula Childrens Center
   Hvordan kan vi være med til at styrke netværk mellem forældre? Hvordan kan der sættes et større fokus på sunde kostvaner?
   
   
5. Morrison Kids, Undervisning
   Hvordan sikres tilstrækkelig motivation og opbakning til indførelse af "De utrolige år " programmer?
   Skal Dinoprogrammet og Forældreprogrammer udvides med skoleprogrammet "Management i klasseværelset"?
   Hvordan indgår de utrolige år som et væsentligt bidrag til at kvalificere tidlig indsats?
   


6. Wraparound Hvordan optimerer vi inddragelsen af familiens netværk i forbindelse med løsningen af problemer i familien?
   Er det muligt at optimere tværstænkningen ved at sætte et øget fokus på koordineringen?
   Hvordan kan vi blive bedre til at udnytte forældrenes erfaring og sikre deres medinddragelse?
   


7. Kerr early intervention program
   Hvordan får vi bedre involveret forældrene, også når det drejer sig om følelser, adfærd og de problemer der er omkring "tabuerne" i disse emner?
   Hvordan får vi skabt et tværfagligt samarbejde, som bedst udnytter de faglige ekspertiser?
   Hvilke alternativer er der på det særlige område, i forhold til hvor og hvordan arbejdet tilrettelægges i dag?
   


8. Juvenile Right Court (Børne- og ungdomsret)
   Hvordan sikrer vi, at elevplaner også bliver et aktivt redskab for de forældre, som har lav forældreinvolvering?
   Er vi på ungeområdet parate til at investere yderligere i en forebyggende indsats?
   Hvor mange unge forventer vi skal deltage i MST programmet i Ikast-Brande – og kan vi gøre yderligere for at få hånd om dem inden?
   


9. Morrison Kids
   Skal der satses på forebyggende indsats i forhold til indikerede grupper eller områder? For eksempel en særlig tilrettelagt indsats i socialt belastede områder?
   Hvordan skal der vægtes mellem generel forebyggelse, forebyggelse i udsatte grupper og behandling?
   Er der opbakning til at der investeres i en tidlig koordineret indsats i forhold til børn og familier?
   


10. Seattle YMCA (KFUM)
    Hvordan kan vi bruge uddannelsesstederne som medspillere og medudviklere af nye metoder?
    Kan de frivillige inddrages i højere grad og hvordan?
    Skal der laves et projekt i forhold til afdækning af muligheder i ovenstående punkter?

Udvalget har evalueret turen i forbindelse med afslutningen i Seattle. Generelt opleves det, at turen har været meget vellykket. Det faglige indhold og udbytte har været relevant, inspirerende og udfordrende.
Det havde været hensigtsmæssigt med yderligere indsigt i egne forhold inden afrejsen samt et mindre presset program.

Bilag
Udvalget har per post modtaget udskrift af bloggen! OBS, at der ingen resume er fra Wraparound, men det er nu kommet på bloggen. Det udleveres sammen med øvrige materialer på mødet.

Evaluering

Evaluering og efterspil...............

Søndag Kl. 9 i baren på hotel Warrwick i Seattle til evaluering af studieturen. Flot evaluering.

TAK FORDI DU FULGTE OS PÅ BLOGGEN.

Resume af samtlige besøg er nu lagt ind!

Børne- og undervisningsudvalget holder ordinært udvalgsmøde den 22. oktober 2007.

Et af punkterne på dagsordenen er evaluering af studieturen, herunder en stillingtagen til, hvordan de spørgmål til overvejelse som hvert indlæg er afsluttet med - skal behandles.

Dagsordenen er tilgængelig på bloggen fra på onsdag - og bloggen vil blive afsluttet med udvalgets beslutning!

Besøg på YMCA

Besøg hos Seattle YMCA (KFUM)
Turens sidste besøg

Introduktion af besøget:

Samarbejdet mellem frivillige og professionelle. Organisationens "efter skole" programmer. Familie- og børneprogrammer m.v.

Resumé af besøget:
Organisationen, der er 130 år gammel har en mangfoldighed af opgaver, som de er entreprenører på for staten eller amtet/kommunen. Et udpluk:

Young adult Service, er en afdeling, som arbejder med unge, der trænger til støtte og hjælp. Der drejer sig i overvejende grad om unge 18-25 årige, som har været i familiepleje og som har svært ved at få jobs. Der en stor grad af omsorgsarbejde for disse unge som, hvis de har været heldige, gennemsnitligt kun har skiftet plejefamilie 2-3 gange. Nogle unge har boet i op til 37 forskellige plejehjem/familier. Der arrangeres work-shops om alle mulige emner. Det spænder fra uddannelse, madlavning, at få lært at vaske - altså også en form for botræning, så de unge kan bo alene.

Family Services, er en afdeling, som finder plejefamilier og træner dem til opgaven. De har også en Hot-Line, som rådgiver de unge under 18 år. Det foregår primært ved hjælp af professionelle, for eksempel terapeuter. Denne service er bindeled til myndighederne, hvis der er behov for det. I nogle tilfælde kan afdelingen klare opgaverne selv, i forhold til assistance og rådgivning. Kan komme i hjemmene i op til 90 dage.
Herudover er der tale om, at de driver Fitness Centre og sportsfaciliteter i øvrigt. Der arrangeres sportscamps og andre ture. Det er ikke kun for den fattigere del af befolkningen.

Efter skole programmer, er populære. Organisationen er den største udbyder i landet på disse programmer, i det hele taget på drift af børnepasning. Disse "fritidshjem" har åbent fra kl. 7-9 om morgenen og igen fra kl. 15-18. Herudover arrangeres der pasning og aktiviteter i ferieperioder. Hvis forældrene ikke kan betale - der er visse regler - så er det gratis og YMCA kompenseres fra staten. Selve byen betaler for hjemmebesøg hos, specielt indvandrerfamilierne. Støtten og opbakningen omkring skole og fritid højner karaktererne og jo højere, jo mere støtte. Når skolen inviterer til arrangementer (med mad), beder skolen YMCA om støtte til at få forældrene med. Organisationen har en bedre kontakt til familierne ved hjælp af "fritidshjemmene". Skolerne forsyner så til gengæld YMCA med IT, telefoner, lokaler og kontorer. Også her tilbyder man hjemmebesøg. Der er lagt timer ind i skemaet, så personalet har tid til dette.
Afdelingen samarbejder også med Universitetet. Nogle af de studerende arbejder for YMCA, som en slags lønnet praktik på skoler 3 dage om ugen. Herved får de penge til studierne. Elevernes standpunkter er steget markant siden denne ordning er indført. Beståede eksaminer for visse grupper er steget fra 30% til 70% i løbet af 5 år ved hjælp af studentermedhjælperne.

Pre-school (børnehaver). Generelt har disse åbne fra kl. 06 - kl. 19. På dette område arbejdes der herudover med Head-Start program, som skal forberede de svageste elever til skolen Det er et program, som støttes af staten og som omfatter børn med særlige behov. Børnene kommer til projektet, hvortil der er knyttet lærere, socialarbejdere og studenter. Der arbejdes også med fysisk aktivitet og nu også med sund kost - i samarbejde med Harvard-universitetet.

De offentlige tilskud til forskellige projekter/programmer udgør mellem 50 og 80%. Resten af pengene skal skaffes ved hjælp af gaver, sponsorater eller fondraising. Der er en del personale ansat til evaluering af de forskellige projekter og pleje af donatorerne samt opdyrkning af nye sponsorater. Målet for donation for det kommende år er 45 mill. dollars. Den lokale leders personlige mål er 45.000 dollars jævnfør hans årlige kontrakt. Det bliver han "konfronteret med", hvis ikke målet nås.
Organisationen er en kristen organisation, som arbejder bredt. Der er ikke nogen bestemt religiøs retning. Det der bærer, er lysten til at gøre noget for andre. Såvel blandt ansatte som blandt frivillige, er der folk fra andre religiøse retninger, så der er absolut religiøs tolerance.
Der er mange frivillige i organisationen, men ikke alle kan bare få arbejde i organisationen. Fingeraftryk og straffeattest undersøges og der skal opfyldes en række personlige krav. De frivillige arbejder heller aldrig alene. Filosofien i rekrutteringen af frivillige er, at spørge de frivillige om hvad de ønsker at arbejde med og ikke hvad organisationen har brug for! På den måde får man kreativitet. Jobbene blandt frivillige kan være mangeartede fra hjælper i fitnesscentre, bærplukkere, rengøring af haver hos ældre, bage kager til arrangementer, beplantning ved nye bebyggelser m.m.

Spørgsmål til overvejelse:

* Hvordan kan vi bruge uddannelsesstederne som medspillere og medudviklere af nye metoder?

* Kan de frivillige inddrages i højere grad og hvordan?

* Skal der laves et projekt i forhold til afdækning af muligheder i ovenstående punkter?

Besøg på Morrison Kids, 12.10.

Morrison Kids tilbyder en række programmer overfor udsatte børn og børn med særlige behov. Morrison Kids er en 60 år gammel non-profit organisation, der tilbyder en række indsatser indenfor forældretræning, børne- og ungdomspsykologi samt psykiatri. Organisationen har i hele USA et budget på 21 mill. dollars, 470 ansatte og behandlingstilbud til 5.600 børn pr. år, -heraf bor ca. 60 % i biologisk familie og 40 % i familiepleje. 90 % af organisationens budget kommer fra kontrakter med staten.
Lederen, Margie MacLeod og nogle af medarbejderne bestemte sig for 5 år siden til, at de ville prøve at arbejde med et forældreprogram, der var evidens og manualbaseret. Valget faldt på De utrolige år.
I første omgang var tanken blot at prøve at arbejde efter et manualbaseret program. Efterhånden som de arbejder med De utrolige år, fornemmer det gode i programmet og ser resultaterne, vælger de at udvide antallet af Utrolige år programmer. Siden starten er der uddannet en række medarbejdere i De utrolige år forældreprogrammer og børneprogrammer.
Aktuelt har Morrison Kids også fået certificeret en mentor i De utrolige år, hvilket betyder at institutionen nu selv har mulighed for at uddanne og vejlede egne medarbejdere.
For at kunne evaluere og sikre dokumentation af organisationens resultater, er der en intern program- og evalueringsafdeling. Der er desuden placeret program og evalueringsmedarbejdere både centralt og decentralt i organisationen.
Organisationen har modtaget en pris for sine dokumentations- og evalueringsmetoder og evne til at udvikle effektive programmer.
Udover resultater og data fra organisationens arbejde med De utrolige år blev der givet en introduktion til "Tidlig barndom" programmet. Det er udviklet i 2000 for Multmonah county (regionen). Et af problemerne i USA er, at der er en del børn der kommer fra fattige familier. I Portland området er det opgjort, at ud af en befolkning på 681.454 indbyggere lever 16.000 børn i familier, der er kategoriseret som fattige. Det er typisk enlige mødre der falder indenfor denne kategori.
Morrison Kids har stor fokus på at lave målrettet forebyggende indsats i forhold til børn, hvor der er indikation for, at en tidlig indsats vil forebygge problemer senere i børnenes tilværelse. I "Tidlig barndomsprogrammet" satses på en samlet helhedsorienteret indsats, hvor der sker inddragelse af dagpleje, børnehave, forældre og eventuelle behandlere og rådgivere som har relationer til barnet. Programmet går ud på at træne de professionelle der har med barnet og familien at gøre til at lave en helhedsorienteret indsats, der indebærer indsats såvel i forhold til barnet som familien. Herunder træning af barnet, rådgivning af familien, træning af familien, hjemmebesøg m.v.
En del af Morrison Kids gode erfaringer er også, at de som institution og med en ekspertise i forhold til børn med særlige behov, kan kvalificere institutioner indenfor normalområdet, så børnene og familien som udgangspunkt kan bevare tilknytningen til normalområdet.

Spørgsmål til overvejelse:

* Skal der satses på forebyggende indsats i forhold til indikerede grupper eller områder? For eksempel en særlig tilrettelagt indsats i socialt belastede områder?

*Hvordan skal der vægtes mellem generel forebyggelse, forebyggelse i udsatte grupper og behandling?

*Er der opbakning til at der investeres i en tidlig koordineret indsats i forhold til børn og familier?

Arrangørerne gør status

Børne-familiechef Anton Rasmussen og den lokale leder af De Utrolige år Kathryn Falkenstern kan se tilbage på et flot og meget vellykket studiebesøg.

Så er der yderligere information om besøgene på Morrison Kids og Peninsula - gå længer ned i bloggen og se

De utrolige år

Velkomst - og også afskedskagen til den danske delegation.

Juvenile Right Court

(Børne- og ungdomsret)

Udvalget blev præsenteret for Børne- og ungdomsretten af socialrådgiver Mark Mckechnie.

Retten har 2 primære opgaver:
* at udøve lovgivning når unge under 18 år er involveret
* at fokusere på uddannelsessystemet, idet det er med til at holde unge mennesker ude af problemer

En af rettens dommere har udtalt: "at når det lykkedes at holde børn og unge i skolen, så ser de sig selv som ligeværdige med andre, hvilket gør at de ser sig selv som en del af samfundet i stedet for at opleve sig som udstødt".

Ungdomsretten kan komme i betragtning, hvis et barn/ungt menneske har så store problemer, at det er nødvendigt at sætte ind. Forældrene kan selv bede om hjælp eller de kan pålægges ordningen via politiet eller de sociale myndigheder. Før man kommer i retten skal man påvise, at man har forsøgt at gøre en indsats for at bevare barnet i familien. Hvis et barn bliver fjernet skal man allerede dagen efter indkaldes for retten, for at finde ud af om der er andre muligheder. Forældrene tilbydes en advokat, hvis de ikke selv har råd.
Hvis barnet fjernes vurderer man 2 måneder efter første høring, om barnet fortsat skal være fjernet. Derefter er der en høring hver 14 dag. Hver 12 måned evalueres indsatsen med henblik på om barnet skal tilbage til familien. Hvis evalueringen viser, at forældrene ikke har den nødvendig forældreevne, kan det medføre bortadoption eller en plejeanbringelse, hvis barnet ikke ønsker at blive bortadopteret (typisk teenager). Plejeanbringelsen kan være alt fra 1 dag og op til barnet fylder 18 år. I gennemsnit er 6-7000 børn plejeanbragt hver dag – ud af en børnegruppe på 900.000 børn. 65 % af børnene kommer hjem til familien, men ca. 400 børn bortadopteres i løbet af et år. Hvis et barn bliver fjernet, har familien ret til at få hjælp af staten til at barnet kan vende tilbage.

For børn over 15 år som har været involveret i kriminalitet gælder, at de betragtes som voksne i forhold til specifikke forbrydelser (grove forbrydelser som mord, voldtægt, kidnapning m.m.). Når en ung dømmes er dommen altid op til en bestemt periode, medens voksne idømmes straf i en tidsbestemt periode. I Oregon har man i den seneste periode oplevet en stramning af straffen.
Årsagen til stramningen er, at der har været en stigning i antal sager. For mindre sager er det dommeren, der bestemmer "straffen", hvis den unge har overtrådt loven. Før domsafsigelsen er flere instanser inde og rådgive dommeren og i modsætning til retssager for voksne, så er der ikke juryer i ungdomsretten. For små sager som den unge erklærer sig skyldig i, kan "straffen" være idømmelse af samfundstjeneste eller terapi som f.eks. misbrugsbehandling, seksuel behandling m.m. Den unge kan være under tilsyn. Efter gennemførelsen fjernes sagen fra den unges straffeattest. Hvis det unge menneske ikke følger behandlingen eller tilsynet, kan det ende med at personen sættes i ungdomsfængsel.

Børne- og ungdomsretten tilbyder også telefonrådgivning, som hjælp for unge mennesker og deres forældre. Det er altid en stabsmedarbejder, der modtager opkaldene, hvoraf der er ca. 700 pr. år. De fleste sager klares ved information, men nogle få ordnes på kontoret, idet de kan være forberedelse i forhold til at en sag skal for retten.
En vigtig side af ungdomsrettens arbejde er at fokusere på uddannelsessystemet, idet det er med til at holde de unge ude af problemer. Erfaringen viser, at når de unge fejler i skolen, så er der meget stor risiko for kriminalitet.
I ungdomsretten er der ansat 5 advokater, 2 socialrådgivere og 2 assistenter. Gruppens opgave er at finde alle relevante oplysninger om det enkelte barn, så man kan sætte forebyggende ind. Staten kan betale for ekstra hjælp, hvis barnet hører ind under et af deres programmer.
MST programmet anvendes også her!
Se artiklen for indhold og anvendelse i Ikast-Brande Kommune.
Retten oplever, at der er sket en opstramning i skolen, idet flere og flere bortvises fra 1 – 10 dage og en stor del er helt bortvist fra skolen. Opgørelser viser, at 20 % af de børn som gruppen arbejder med går ikke i skole.
Hvis et barn skal flyttes til et andet distrikt, så skal det afgivende distrikt betale udgiften til det modtagende distrikt.
Når der igangsættes projekter vedr. det enkelte barn, er det altid på baggrund af skriftlige aftaler mellem familien og skolen. Aftalen beskriver hvad målet er og hvilke handlinger der skal iværksættes.
Socialrådgiveren holdning til projektet No child left behind var, at det er OK for minoritetsgrupper, men programmet virker ikke efter hensigten, da det efter hans mening mangler penge. Programmet bygger på test, som ikke nødvendigvis viser, hvad der skal indlæres. Han gav udtryk for, at den høje klassekvotient var den væsentligste årsag til at unge mennesker fejlede i skolen, idet den enkelte lærer ikke kunne nå rundt til alle elever. Klassestørrelsen for de yngste elever var gennemsnitlig 25 – 35, mellemste 30 – 40 og for de ældste 35 – 40 elever.

Evalueringen af de projekter som ungdomsretten er involveret i viser, at det kan svare sig at gøre en indsats. Succesprocent for de fleste områder lå over 80 % og at f.eks. forbedring af opførsel lå helt oppe på 95 %. Området med laveste succes var reduktion i fravær, idet den lå på 65 %.

Spørgsmål til overvejelse:

* Hvordan sikrer vi, at elevplaner også bliver et aktivt redskab for de forældre, som har lav forældreinvolvering?

* Er vi på ungeområdet parate til at investere yderligere i en forebyggende indsats?

* Hvor mange unge forventer vi skal deltage i MST programmet i Ikast-Brande – og kan vi gøre yderligere for at få hånd om dem inden?

Ungdomsretten

Cheferne Ivan og Bent til afkøling i et af trænings hjørnerne.

Kerr early intervention program

Besøg på KEIP Kerr Early Intervention

Program.

Lederne af programmet i forældrerummet. Et program, hvor de professionelle også går med ud i familien og fortsætter træningen.

Besøg på KEIP Kerr Early Intervention Program.
Introduktion af besøget.
Der er tale om en institution/organisation, som hjælper meget små børn med svære emotionelle og indlæringsmæssige vaskeligheder. Der er tale om en terapeutisk skole med en lærer til 3 elever. KEIP gør det muligt for børnene at komme i børnehave.
Resume af besøget:
Institutionen har til huse i en nedlagt skole. Stedet modtager op til 48 børn i alderen 3-5 år med specielle behov. Børnene henvises fra børnehjem, læger, andre daginstitutioner, terapeuter, andre programmer og familieplejere. Alle børn har en eller anden form for "diagnose". Det kan også være børn, der ikke kan rummes i børnehave eller "førskole". Nogle er simpelthen smidt ud. Der er for eksempel tale om børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Børn med kognitive og kommunikations problemer.
Denne institution/dette program er den eneste af sin art i Portland. Det er en skole for, blandt andet "adfærds rehabilitering".
Skolen er i høj grad en træningsskole. Børnene er her kun 3 timer pr. dag. Derefter tilbage til "førskole" eller andre steder. Der arbejdes blandt andet med motoriktræning, med følelserne og med historiefortællinger.
Alle aktiviteter med børnene er nøje planlagte og har et formål. Når børnene overgår til børnehave, vil de kunne genkende deres navn og de fleste vil kunne skrive det.
Skolens "motto" er: "Be friendly - be safe - be a worker"
Uanset hvornår børnene kommer ind i dette "program", er målet altid, at børnene skal tilbage til "hverdagen".
Institutionens opgaver er i øvrigt,
at uddanne plejefamilierne, så de kan rumme børnene,
støtte lærerne i klassen periodisk,
indgå i klasselærerteam med én hovedlærer og 2 "speciallærer", som arbejder med træning om følelser og impulsivitet,
familieterapi, forældrestøtte/samtaler i hjemmet,
terapi,
opfølgning når børnene er udskrevet af programmet. Børnene slippes ikke, der støttes meget i overgangene,
personalets træning i "De utrolige år".
Der er tale om en "non-profit" virksomhed. Det oplyses at succesraten er 96 % .

Spørgsmål til overvejelse:

* Hvordan får vi bedre involveret forældrene, også når det drejer sig om følelser, adfærd og de problemer der er omkring "tabuerne" i disse emner?

* Hvordan får vi skabt et tværfagligt samarbejde, som bedst udnytter de faglige ekspertiser?

* Hvilke alternativer er der på det særlige område, i forhold til hvor og hvordan arbejdet tilrettelægges i dag?

Problemer med adgang til bloggen fra USA

Deltagerne i studieturen til USA har i øjeblikket problemer med at skrive til bloggen.

Beskrivelserne og uddybningerne af billederne kommer derfor senere.

Wraparound

Michael studerer Oregons flag i møde- /direktionslokalet

Wraparound Oregon
Udvalget blev præsenteret for Wraparound projektet af direktør Barbara Jorgensen, projektdirektør Rob Abunn og 3 af deres medarbejdere. Projektet startede for 2 år siden og er udelukkende finansieret med midler fra den amerikanske regering og staten Oregon og iværksat pga. manglende resultater i forbindelse med tidligere indsatser.
Ankepunkterne var bl.a., at elever der var udskilt til specialundervisning sjældent kom tilbage til deres normalklasse efter et ophold på en specialskole og at unge mennesker for meget blev tabt i forbindelse med f.eks. en fængselsdom. Den økonomiske omkostning var opgjort til 60.000 – 70.000 dollar pr barn som indgik i de tidligere indsatser.

Projektet er berammet til at køre i 6 år og bygger på:
* meget høj grad af samarbejde mellem de involverede instanser
* at der udarbejdes en kontrakt som er underskrevet af alle lederne som har indflydelse og økonomi på områderne
* synlig struktur
* at finde metoder til at omgå modstand

Et af de meget stillede spørgsmål var, hvad får jeg/vi ud af det?
Wraparound blev svaret på, hvordan man kan arbejde anderledes med familien og barnet for derved at gøre dem mere ansvarlig. Spørgsmål som: Hvad der skal til for at få børnene i skolen og hvad der skal til for at fastholde børnene i skolen blev essentielle!
Projektets hovedindsatsområder er tidlig indsats for børn i aldersgruppen 0 – 8 år samt overgangen mellem secondary school og high school (aldersgruppen mellem 13 – 18 år).
Familien til et belastet barn blev omdrejningspunktet, idet barnets problemstillinger oftest skyldes sociale problemer i familien, samt at barnet selv havde en diagnose.
Hele projektet går ud på at få familien til at mødes og aftale, hvordan man kommer videre (Wraparound betyder, at man pakker familien ind).

Spørgsmålene til forældrene er bl.a.:
- hvad virker ikke
- hvad vil I gerne se

I de første 2 måneder mødes "systemets" folk, som kan være mellem 5 – 10 personer; en gang ugentlig med familien, for derigennem at kunne lave en samlet indsats. I familiemødet inddrages også mere perifere familiemedlemmer samt mennesker som har en positiv indflydelse på familien. Efter den første periode med ugentlige møder og telefonsamtaler går man over til at mødes en gang pr måned og senere til en gang pr. halv anden måned. Forløbene varer fra 3 – 4 måneder og op til 2 år.
Projektets succes afhænger af, at det er de rigtige familier som inddrages, at man på forhånd er bekendt med størstedelen af familiens problemer og at man kan lave aftaler som alle er enige m (ellers går man ikke i gang).

Erfaringen viser, familierne er gode ambassadører, at de er vigtige partnere, og at de gerne vil indgå, når de oplever, der bliver lyttet til dem. Familierne opfordres til at danne netværk samt indgå i projektgrupper. Tanken er, at familierne skal være med til at køre projektet videre den dag, der ikke længere er offentlige penge involveret.

Et af projektets tidligste indsatser var at hjælpe unge mennesker, som var sat i fængsel pga. vold, overgreb eller kriminalitet. Ud af en gruppe på 100 udvalgte man 25 som man mente, man kunne gøre en forskel for. Problemet tidligere var, at der ikke var nogen der tog ansvar og at alle frasagde sig opgaven. Denne gang skulle det være sådan, at deltagerne i projektet ikke kunne forlade opgaven.
For at projektet skulle lykkes var det vigtigt, at der blev udarbejdet en skriftlig kontrakt mellem de involverede partnere og at der med det samme blev sat ind over for evt. modstand.

Spørgsmål til overvejelse:

* Hvordan optimerer vi inddragelsen af familiens netværk i forbindelse med løsningen af problemer i familien?

* Er det muligt at optimere tværstænkningen ved at sætte et øget fokus på koordineringen?

* Hvordan kan vi blive bedre til at udnytte forældrenes erfaring og sikre deres medinddragelse?

Frokost i klasseværelset.

Til undervisning

Så oplever vi træningen af gruppeledere, der efterfølgende skal undervise lærer i De utrolige år. Se artiklen på bloggen.

Besøg på Morrison Kids
Morrison kids er en organisation der tilbyder en række programmer overfor børn med særlige behov. Organisationen besøges også fredag, hvor de enkelte programmer og resultater præsenteres og beskrives særskilt. Organisationen er aktuelt i gang med at træne gruppeledere i De utrolige år programmet ”Mannagement i klasseværelset”. Der er tale om en 3 dages træning, hvor der uddannes til at formidle ”De utrolige år” til lærer i skolen. Der er 20 deltagere, som alle har enten gennemgået træning i at gennemføre Basis forældreprogrammet, Dinoprogrammet eller begge dele indenfor De utrolige år. Vi blev inviteret til at deltage i en del af træningen. Morrison kids har ikke selv lokaler, der er store nok til at have plads til træningen, derfor er der lånt lokaler i den nærliggende kirke. Træningen foregår på ud fra de samme principper som dem, de studerende skal anvende overfor de lærer, de skal træne. Der er meget fokus på at lære at anerkende, sætte fokus på de positive aspekter og lære at fremhæve god social adfærd. Undvisningen ledes af Jumila Ried fra De utrolig e år i Seattle. Hun arbejder i De utrolige år tæt sammen Carolyn Webster-Stratton der har udviklet De utrolige år programmet.
Efter undervisningen var der møde med Jamilla Ried. Her blev der diskuteret vigtigheden af at de institutioner, ledere, medarbejdere, bestyrelser m.v. der skal implementer De utrolige år programmet er forberedt, motiveret og har afsat fornøden tid og ressourcer. Der blev også diskuteret fremtiden for De utrolige år. Jamilla fortalte, at det er planen, at der skal ansættes flere i De utrolige år i Seattle, og at udbredelsen af programmet skal adskilles helt fra universitetet i Seattle. Planen er at bl.a Jumilla Ried skal indgå fuldtids i undervisningen, videreudviklingen og udbredelse af programmet.

Spørgsmål til overvejelse:

*Hvordan sikres tilstrækkelig motivation og opbakning til indførelse af ”De utrolige år ” programmer?

*Skal Dinoprogrammet og Forældreprogrammer udvides med skoleprogrammet ”Management i klasseværelset”?

*Hvordan indgår de utrolige år som et væsentligt bidrag til at kvalificere tidlig indsats?

Kirsten fotograferer

Og drengene skulle selvfølgelig se resultatet.

På Peninsula Childrens Center

Besøg på Peninsula Children´s Center.

Introduktion af besøget:
Der er tale om en daginstitution, som har et samarbejde med psykiatrien, forældreuddannelse og træning, høre- og taletilbud, sundhedsplejerske og ernæringseksperter.
Det særlige ved denne institution er, at halvdelen af alle forældrene deltager frivilligt i programmet: De Utrolige År. Se yderligere om programmet i blokken og vedlagt artikel.

Resumé af besøget:
Institutionen er en integreret daginstitution for 100 børn i alderen 0-5 år med en åbningstid fra kl. 06.30 til kl. 18.00. Otte ud af 10 børn kommer i hele institutionens åbningstid.
Flere af børnene optages fra barselsorlovens slutning, fra barnet er 6 uger, til skolestart. Dog fungerer institutionen også som "fritidshjem og værested", når lærerne har fri.

Nogle daginstitutioner er "nonprofit" institutioner og andre ikke.
Denne daginstitution er en "nonprofit" daginstitution. Forældrenes betaling afhænger af indkomst. Hvis forældrene hører ind under det nationale program "Head Start projekt" (et projekt, som sætter fokus på, at udsatte børn kan komme på niveau inden skolestart), er det gratis at gå i daginstitution, hvis forældrene ikke har råd.
Alt personalet i institutionen er ansatte, der arbejder således ingen frivillige her. En særlig ting er dog, at der er ansat pensionister, som fungerer som "bedsteforældre". De aflønnes af staten.

Økonimien fra forældrebetaling og statsstøtten er ikke nok til at drive institutionen. Der skal foundraising til også. Det er der ansat medarbejdere til.
10-12 familier betaler fuld pris for pladsen hvilket er ca. 4800 kr. om måneden. Der gradueres i betalingen, som reduceres når børnene bliver 2-3 år og igen fra 5-8 år. Personalenormeringen er cirka som i Danmarkl

Daginstitutionen er åben for alle.
Hvis det vurderes, at et barn har behov for programmet De Utrolige År, forsøger man at motivere forældrene til deltagelse. Man ved, at man ikke kan ændre barnets situation uden at styrke forældrene. Der er ikke kun tale om fattige og svage familier, men også familier fra mellemindkomstgruppen er optaget i institutionen. Dette mix af familier giver et godt grundlag for børnene og gode muligheder for netværk mellem forældre.

Alle familier og børn som ønskes tilknyttet, kan ikke optages. Der er en venteliste.
Der findes private børnepassere, som overtager rollen. Disse tilbydes støtte til netværk en gang om nåneden.


Der fokuseres også meget på børnenes sunde kostvaner og på at få forældrene til at videreføre de sunde vaner i hjemmet. Der er egenproduktion af mad.

Spørgsmål til overvejelse:

* Hvordan kan vi være med til at styrke netværk mellem forældre?
* Hvordan kan der sættes et større fokus på sunde kostvaner?

Tillykke, tillykke, tillykke til Nørre Snede skole

De bedste hilsner fra PORTLAND delegationen med ønske om alt godt for fremtiden samt en rigtig dejlig og festlig jubilæums dag.

På skoledirektorens kontor

Besøg i skoleafdelingen i Portland

Udvalget blev introduceret til skoleområdet i Portland af Matt Shelby (skoledirektør), Judy Eliot (leder af området vedr. specialundervisning og Mary (pæd. konsulent på specialundervisningsområdet).
Matt fortalte, at der er 47.000 elever fordelt på 85 skoler. Ud af dem er der 6300 som får specialundervisning. 75 % af denne gruppe følger deres normalklasse, men tages ud til forskellige fagdicipliner eller til sprogstimulering. Den resterende gruppe følger forskellige læringsforløb på specialskoler målrettet mod den enkelte elev. I disse forløb er der bl.a. fokus på den kommunikative del, funktionstræning, træning af daglige rutiner og evnen til at håndtere hverdagsting. Træning foregår helt op til 12. klasse hvis det skønnes nødvendigt.
Denne gruppe elever følger en normalklasse i nogle af fagområderne, men kommer tilbage til deres egen klasse for social træning. Måden at organisere specialundervisningen på gør at eleverne bliver i stand til at gå til prøver og afsluttende eksamener.
Tidligere var systemet indrettet på en sådan måde, at eleverne som minimum skulle indgå i et forløb på 18 mdr., som nu er reduceret til et forløb på 90 dage. Elever der er tilmeldt projektet møder hver dag lærere, terapeuter og psykiatrier som et team, der arbejder sammen om og med børnene.
Igennem de sidste 3 år er der sket en stigning på 200 % inden for gruppen med en autisme spektrum diagnose, uden at man har været i stand til at forklare årsagen.

Elever, der er visiteret til specialundervisning, evalueres minimum hvert tredje år med henblik på, om der kan ske en tilbagevending til skolen evt. med støtte. Mary sagde, at det sværeste er ikke at komme tilbage til skolen, men derimod at få forældre til at erkende, at deres barn har brug for at skifte til en specialundervisningsskole. Et barn kan vende tilbage til normalundervisningsområdet hvis det gennem længere tid har vist, at det kan begå sig i normalområdet. Nogle gange inkluderer man barnet fuldt ud, medens man andre gange lader barnet gå i normalklassen om formiddagen og på specialskolen om eftermiddagen.

I Portland arbejder man med en tidlig børneindsats allerede fra barnets fødsel, i førskolealderen eller i forbindelse med et statsligt skoleprojekt, når barnet som 5. årig begynder i skolen.

I 2001 vedtog man en lov i USA "No child left behind". Loven har fået meget stor betydning for hele skoleområdet, idet den foreskriver, at et barn uanset diagnose, skal undervises efter den gældende læreplan. Konsekvensen af dette er, at uddannelsessystemet skal tage højde for de specifikke problemstillinger og stille de nødvendige ressourcer til rådighed, for at barnet kan følge undervisningen. Hvis skolen ikke lever op til dette, kan de enkelte forældre forlange, at der sættes en personlig vejleder på deres barn, så barnet kan indhente det forsømte.

Loven har medført, at skolerne i meget størrer omfang end tidligere arbejder sammen for at skabe en platform for specialtræning. Derfor satses der på uddannelse af medarbejdere og videndeling i et stort omfang.

For at etablere disse ændringer har det været vigtigt, at ledelsen har arbejdet tæt sammen - ikke bare på skoleniveau men også på det administrative niveau samtidig med at medarbejderne motiveres og inddrages. Vi fik hver et eksemplar af bogen "New directions in special education" af Thomas Hehir, som også er udleveret bredt i organisationen.

Det næste skridt i Portland er inddragelse af sociale læringsprogrammer parallelt med vores LP og SMT programmer.

Og så til lidt om skolemad......................
I Portland har man valgt, at der skal være mulighed for at skolebørnene kan købe frokost. Hvis børnene kommer fra fattige familier betaler skolen maden, og hvis mere end halvdelen af børnene kommer herfra, så dækker skolen madudgiften for hele skolen. På mange skoler har man desuden valgt at sørge for morgenmad til børnene og ofte også et eftermiddagsmåltid.

Spørgsmål til overvejelse:

* Skal prioriteringerne på Børne- unge området ændres, så der satses mere målrettet på en tidlig indsats - med det formål at fremme inklusion?

* Hvordan kan ledership/lederskab udøves for sikre en unik platform for den tværfaglige indsats?

* Skal der laves et forskningsbaseret forsøg i forhold til effekt af skolemad?

55. Millioner årligt

3 årsværk administrerer de 55 mill. Til det særlige childrens investment program. Svend og Vibeke takker af.

Onsdagen bød på møde med rådmand Dan Saltzman fra Portland byråd. Sammen med Dan Saltzman var to medlemmer af hans stab, Mary Gay Broderick and Meg McElroy.
Dan Saltzman, der er valgt for en 5 års periode frem til 2008, står for ”The Children’s Investment Fund”. Det er en fond, der får indtægter gennem en lokal ejendomsskat. Fonden uddeler 10 millioner dolllars årligt til forskellige børne- og ungdomsprogrammer, bl.a Morrison kids, som har været behjælpelig med at arrangere Børne- og undervisningsudvalgets studietur. Fondens formål er:
* at støtte programmer, der satser på tidlig indsats og forældreuddannelse
* at tilbyde indsats udenfor skoletiden med henblik på at højne børn og unges faglige kompetencer og
*at tilbyde programmer til udsatte børn og støtte vanskeligt stillede familier.
En rådmand er valgt på baggrund af en personlig politik og ikke på et partipolitisk program. Dan Saltzman og hans stab er ansvarlige for at understøtte forskellige evidensbaserede programmer økonomisk, og følge op på, om de institutioner og organisationer der udfører programmerne lever op til de krav, der er stillet for at de kan få økonomisk støtte.
Rådmanden har ikke mulighed for selv at oprette institutioner eller indsatser, men er afhængig af at der er institutioner eller organisationer til at udføre forskellige opgaver. For at øve indflydelse forsøger man at give ekstra support til de programmer man ønsker fremmet i form af hjælp til foundraising, PR m.v. og konkret også i form af at stille IT udstyr og software til rådighed. Klart en helt anden måde at organisere den sociale indsats på, i forhold til børn og familier, end hvad vi kender fra Danmark. Svagheden synes at være at sikre kontinuitet og langsigtet strategisk planlægning. Gevinsten kan være, at kun de organisationer og indsatser der kan bevise effekt vil blive støtte tøkonomisk og dermed have sikkerhed for at overleve.
Det politiske niveau opstiller præcise mål for en given periode og efterfølgende dokumenteres målopfyldelsen.

Spørgsmål til overvejelse:

· Er det troværdigt, at vi selv evaluerer resultaterne af Børne- og ungepolitikken?

· Kan vi i højere grad udlicitere opgaveløsninger i forhold til indsatser overfor udsatte børn, unge og deres familier?

· Kan Dialogbaseret aftalestyring baseres udelukkende på effekt – og således give alternative muligheder til organsiering, metoder og indhold for aftaleholder.

City hall of PORTLAND

Vi var til møde med Rådmanden og hans stab og så også byrådssalen.

Tøj, mad og medicin var til rådighed

En arbejdede i et skab

Pladsen var trang

Fokus på reklamer dette må siges at være diskret.

Rundtur i centret

Jesper lytter til information om unge mødre og centrets tilbud til dem.

Første besøg gennemført

Besøg på Children´s Relief Nursery.

Introduktion af besøget:
Children´s Relief Nursery er et tilbud, der er skabt til at tilbyde intensive indsatser for truede børn og deres forældre.
Organisationens metoder er baseret på forskningsresultater af tre store behandlingsmodeller, der har vist sig effektive i forebyggelse af truede børn. Udgangspunktet er, at indsats iværksat så tidligt som muligt, resulterer i maksimal effekt.

Modellerne er:
1. Terapeutiske klasser/grupper,
2. Tidlig forældreundervisning og
3. Hjemmebesøg.

Resumé af besøget:
Organisationen er opstået for 5 år siden, som en del af et nationalt ønske om at forbedre forholdene for børn, som under en eller anden form er traumatiserede/truede. Fra statens side er der tilført 1,6 mill. USD over 4 år. Beløbet suppleres ved tilskud fra organisationer og virksomheder i byen.

Målgruppen er børn fra 0-4 år og deres forældre. Det drejer sig om udsatte børn. Børn, som er socialt og følelsesmæssigt udsatte, primært på grund af forældrenes manglende evne til at mestre deres liv. Der er konstant tilknyttet 80-85 børn. På et år, er ca. 120 børn i kontakt med organisationen, dels i form af hjemmebesøg og dels i form af børns og forældres tilstedeværelse i "institutionen".

Tilstede i "institutionens" lokaliteter er ca. 64 børn fordelt på 6 hold der hver kommer 2 dage om ugen. Typisk vil børnene komme 3 timer om dagen, hvor forældrene også kommer for at få støtte og træning i mestring af deres eget liv og i at få støtte til samværet med deres egne børn. Der kan være tale om unge mødre, men typisk er mødrene/forældrene først i tyverne. Ca. 40% er spansktalende og der tales ca. 16 forskellige sprog i byen.
I organisationen er der tilknyttet både højtuddannede, personer med mellemlange uddannelser, korte uddannelser og frivillige.

Børnene er tilknyttet "institutionen" i gennemsnit ca. 18 måneder (med forældreinvolvering).

Den egentlige elementære forældretræning varer typisk i 13 uger (1 gang ugentlig).

Spørgsmål til overvejelse:
* Hvordan kan Ikast-Brande Kommune forbedre den tidlige indsats, allerede fra 6. måned i graviditeten?
* Er det muligt at involvere frivillige i arbejdet?
* Er det muligt at etablere en organisation, hvor der ikke er nogen egentlig visitering, men hvor borgerne kan komme ind fra gaden?

* Kan man indtænke donation i en offentlig organisation?



Vi besøgte et center for småbørn med særlige behov. Fokus er relationer. Udvalget bemærkede særligt elementerne af frivilligt arbejde og donation.

Knuds æble og anmærkning

Knud havde gemt et æble fra Isenvad, som han nød ved ankomst til Minneapolis. Det gav en anmærkning i Toldpapirerne.

Vi flyver stadig

Klokken er nu 22, og vi har stadig seks timer, før vi er i Portland

Børne- og Undervisningsudvalgets studietur til Portland og Seattle, USA

Nu tager Børne- og Undervisningsudvalget på studietur til Portland og Seattle, USA. Du er velkommen til at følge vores tur rundt til en række udvalgte institutioner i de to byer. Der vil hver dag være mulighed for at se beskrivelse af de besøgte institutioner og læse baggrundsbeskrivelser omkring de anvendte familieprogrammer.

Turen har to overordnede mål:

• At få indsigt i historie, status og perspektiver for en række af de forældreprogrammer, der er udviklet i USA, og som nu implementeres i Ikast-Brande Kommune.


• At blive inspireret af de tiltag og metoder, som udvikles i USA og udføres af frivillige, private organisationer m.v.

Turen skal være med til at sikre, at Børne- og Undervisningsudvalget og ledelsen har en fælles referenceramme i forhold til udmøntningen af vision 2012, med særligt fokus på den vision, der siger, at: "Ikast-Brande Kommune har som udgangspunkt, at barnet og familien er et bærende fællesskab, der skal styrkes som sådan".

Programmet for studieturen er lagt ud fra et ønske om, at udvalget får mulighed for, at hente baggrundsviden og ny inspiration omkring familieprogrammer.

Det samlede program for turen kan du læse her eller via det vedhæftede link i højre spalte.

Tjek ind i Billund

Så er vi klar til afgang.

Deltagere i Børne- og Undervisningsudvalgets studietur til Portland og Seattle, USA er:

Politikere:
Vibeke Birk, Jette Harrild, Kirsten Mørup, Michael G. Fischer, Svend Eg, Jesper Truelsen og Knud Jensen

Repræsentanter for administrationen:
Hanne Tjell, Ivan Jensen, Anton Rasmussen og Bent Kristensen.

Hej til Anton og Molly

Afdelingsleder i Børne- og familieafdelingen Johannes Bastrup præsenterer Anton og Molly. Anton og Molly hjælper de børn, der har problemer. Det er nemlig så heldigt, at Anton og Molly sædvanligvis har de samme problemer! Læs mere om Anton og Molly i artiklen om "De utrolige år"!

Dina i Dino-skolen

Afdelingsleder Johannes Bastrup præsenterer Dina. Dina er leder af Dino Skolen - og fortæller altid hvilke regler der gør sig gældende på skolen og hvordan de skal efterleves.

Dina er sammen med Molly og Anton vigtige elementer i "De utrolige år". Se mere om "De utrolige år" i særskilt artikel i højre side.

Planlægning af studietur

De sidste forberedelser til Børne- og undervisningsudvalgets studietur er ved at være afsluttet.

Programmet for studieturen er stykket sammen af en række besøg på institutioner, der arbejder med forskellige børne- og familieprogrammer, der har til formål, at sætte effektivt ind overfor konkrete problemer i daginstitution, skoler og familier.

Børne- og Undervisningsudvalget har haft en lang række ønsker til, hvad man gerne vil se og blive inspireret af, for at kunne tage gode ideer med hjem.

Når Børne- og Undervisningsudvalget mandag aften har deltaget i byrådsmødet og sidste behandling af budget 2008, vil de tirsdag morgen tage fra Billund for at flyve til Portland.