På skoledirektorens kontor

Besøg i skoleafdelingen i Portland

Udvalget blev introduceret til skoleområdet i Portland af Matt Shelby (skoledirektør), Judy Eliot (leder af området vedr. specialundervisning og Mary (pæd. konsulent på specialundervisningsområdet).
Matt fortalte, at der er 47.000 elever fordelt på 85 skoler. Ud af dem er der 6300 som får specialundervisning. 75 % af denne gruppe følger deres normalklasse, men tages ud til forskellige fagdicipliner eller til sprogstimulering. Den resterende gruppe følger forskellige læringsforløb på specialskoler målrettet mod den enkelte elev. I disse forløb er der bl.a. fokus på den kommunikative del, funktionstræning, træning af daglige rutiner og evnen til at håndtere hverdagsting. Træning foregår helt op til 12. klasse hvis det skønnes nødvendigt.
Denne gruppe elever følger en normalklasse i nogle af fagområderne, men kommer tilbage til deres egen klasse for social træning. Måden at organisere specialundervisningen på gør at eleverne bliver i stand til at gå til prøver og afsluttende eksamener.
Tidligere var systemet indrettet på en sådan måde, at eleverne som minimum skulle indgå i et forløb på 18 mdr., som nu er reduceret til et forløb på 90 dage. Elever der er tilmeldt projektet møder hver dag lærere, terapeuter og psykiatrier som et team, der arbejder sammen om og med børnene.
Igennem de sidste 3 år er der sket en stigning på 200 % inden for gruppen med en autisme spektrum diagnose, uden at man har været i stand til at forklare årsagen.

Elever, der er visiteret til specialundervisning, evalueres minimum hvert tredje år med henblik på, om der kan ske en tilbagevending til skolen evt. med støtte. Mary sagde, at det sværeste er ikke at komme tilbage til skolen, men derimod at få forældre til at erkende, at deres barn har brug for at skifte til en specialundervisningsskole. Et barn kan vende tilbage til normalundervisningsområdet hvis det gennem længere tid har vist, at det kan begå sig i normalområdet. Nogle gange inkluderer man barnet fuldt ud, medens man andre gange lader barnet gå i normalklassen om formiddagen og på specialskolen om eftermiddagen.

I Portland arbejder man med en tidlig børneindsats allerede fra barnets fødsel, i førskolealderen eller i forbindelse med et statsligt skoleprojekt, når barnet som 5. årig begynder i skolen.

I 2001 vedtog man en lov i USA "No child left behind". Loven har fået meget stor betydning for hele skoleområdet, idet den foreskriver, at et barn uanset diagnose, skal undervises efter den gældende læreplan. Konsekvensen af dette er, at uddannelsessystemet skal tage højde for de specifikke problemstillinger og stille de nødvendige ressourcer til rådighed, for at barnet kan følge undervisningen. Hvis skolen ikke lever op til dette, kan de enkelte forældre forlange, at der sættes en personlig vejleder på deres barn, så barnet kan indhente det forsømte.

Loven har medført, at skolerne i meget størrer omfang end tidligere arbejder sammen for at skabe en platform for specialtræning. Derfor satses der på uddannelse af medarbejdere og videndeling i et stort omfang.

For at etablere disse ændringer har det været vigtigt, at ledelsen har arbejdet tæt sammen - ikke bare på skoleniveau men også på det administrative niveau samtidig med at medarbejderne motiveres og inddrages. Vi fik hver et eksemplar af bogen "New directions in special education" af Thomas Hehir, som også er udleveret bredt i organisationen.

Det næste skridt i Portland er inddragelse af sociale læringsprogrammer parallelt med vores LP og SMT programmer.

Og så til lidt om skolemad......................
I Portland har man valgt, at der skal være mulighed for at skolebørnene kan købe frokost. Hvis børnene kommer fra fattige familier betaler skolen maden, og hvis mere end halvdelen af børnene kommer herfra, så dækker skolen madudgiften for hele skolen. På mange skoler har man desuden valgt at sørge for morgenmad til børnene og ofte også et eftermiddagsmåltid.

Spørgsmål til overvejelse:

* Skal prioriteringerne på Børne- unge området ændres, så der satses mere målrettet på en tidlig indsats - med det formål at fremme inklusion?

* Hvordan kan ledership/lederskab udøves for sikre en unik platform for den tværfaglige indsats?

* Skal der laves et forskningsbaseret forsøg i forhold til effekt af skolemad?