Børne- og Undervisningsudvalget - Ikast-Brande Kommune

Juvenile Right Court

(Børne- og ungdomsret)

Udvalget blev præsenteret for Børne- og ungdomsretten af socialrådgiver Mark Mckechnie.

Retten har 2 primære opgaver:
* at udøve lovgivning når unge under 18 år er involveret
* at fokusere på uddannelsessystemet, idet det er med til at holde unge mennesker ude af problemer

En af rettens dommere har udtalt: "at når det lykkedes at holde børn og unge i skolen, så ser de sig selv som ligeværdige med andre, hvilket gør at de ser sig selv som en del af samfundet i stedet for at opleve sig som udstødt".

Ungdomsretten kan komme i betragtning, hvis et barn/ungt menneske har så store problemer, at det er nødvendigt at sætte ind. Forældrene kan selv bede om hjælp eller de kan pålægges ordningen via politiet eller de sociale myndigheder. Før man kommer i retten skal man påvise, at man har forsøgt at gøre en indsats for at bevare barnet i familien. Hvis et barn bliver fjernet skal man allerede dagen efter indkaldes for retten, for at finde ud af om der er andre muligheder. Forældrene tilbydes en advokat, hvis de ikke selv har råd.
Hvis barnet fjernes vurderer man 2 måneder efter første høring, om barnet fortsat skal være fjernet. Derefter er der en høring hver 14 dag. Hver 12 måned evalueres indsatsen med henblik på om barnet skal tilbage til familien. Hvis evalueringen viser, at forældrene ikke har den nødvendig forældreevne, kan det medføre bortadoption eller en plejeanbringelse, hvis barnet ikke ønsker at blive bortadopteret (typisk teenager). Plejeanbringelsen kan være alt fra 1 dag og op til barnet fylder 18 år. I gennemsnit er 6-7000 børn plejeanbragt hver dag – ud af en børnegruppe på 900.000 børn. 65 % af børnene kommer hjem til familien, men ca. 400 børn bortadopteres i løbet af et år. Hvis et barn bliver fjernet, har familien ret til at få hjælp af staten til at barnet kan vende tilbage.

For børn over 15 år som har været involveret i kriminalitet gælder, at de betragtes som voksne i forhold til specifikke forbrydelser (grove forbrydelser som mord, voldtægt, kidnapning m.m.). Når en ung dømmes er dommen altid op til en bestemt periode, medens voksne idømmes straf i en tidsbestemt periode. I Oregon har man i den seneste periode oplevet en stramning af straffen.
Årsagen til stramningen er, at der har været en stigning i antal sager. For mindre sager er det dommeren, der bestemmer "straffen", hvis den unge har overtrådt loven. Før domsafsigelsen er flere instanser inde og rådgive dommeren og i modsætning til retssager for voksne, så er der ikke juryer i ungdomsretten. For små sager som den unge erklærer sig skyldig i, kan "straffen" være idømmelse af samfundstjeneste eller terapi som f.eks. misbrugsbehandling, seksuel behandling m.m. Den unge kan være under tilsyn. Efter gennemførelsen fjernes sagen fra den unges straffeattest. Hvis det unge menneske ikke følger behandlingen eller tilsynet, kan det ende med at personen sættes i ungdomsfængsel.

Børne- og ungdomsretten tilbyder også telefonrådgivning, som hjælp for unge mennesker og deres forældre. Det er altid en stabsmedarbejder, der modtager opkaldene, hvoraf der er ca. 700 pr. år. De fleste sager klares ved information, men nogle få ordnes på kontoret, idet de kan være forberedelse i forhold til at en sag skal for retten.
En vigtig side af ungdomsrettens arbejde er at fokusere på uddannelsessystemet, idet det er med til at holde de unge ude af problemer. Erfaringen viser, at når de unge fejler i skolen, så er der meget stor risiko for kriminalitet.
I ungdomsretten er der ansat 5 advokater, 2 socialrådgivere og 2 assistenter. Gruppens opgave er at finde alle relevante oplysninger om det enkelte barn, så man kan sætte forebyggende ind. Staten kan betale for ekstra hjælp, hvis barnet hører ind under et af deres programmer.
MST programmet anvendes også her!
Se artiklen for indhold og anvendelse i Ikast-Brande Kommune.
Retten oplever, at der er sket en opstramning i skolen, idet flere og flere bortvises fra 1 – 10 dage og en stor del er helt bortvist fra skolen. Opgørelser viser, at 20 % af de børn som gruppen arbejder med går ikke i skole.
Hvis et barn skal flyttes til et andet distrikt, så skal det afgivende distrikt betale udgiften til det modtagende distrikt.
Når der igangsættes projekter vedr. det enkelte barn, er det altid på baggrund af skriftlige aftaler mellem familien og skolen. Aftalen beskriver hvad målet er og hvilke handlinger der skal iværksættes.
Socialrådgiveren holdning til projektet No child left behind var, at det er OK for minoritetsgrupper, men programmet virker ikke efter hensigten, da det efter hans mening mangler penge. Programmet bygger på test, som ikke nødvendigvis viser, hvad der skal indlæres. Han gav udtryk for, at den høje klassekvotient var den væsentligste årsag til at unge mennesker fejlede i skolen, idet den enkelte lærer ikke kunne nå rundt til alle elever. Klassestørrelsen for de yngste elever var gennemsnitlig 25 – 35, mellemste 30 – 40 og for de ældste 35 – 40 elever.

Evalueringen af de projekter som ungdomsretten er involveret i viser, at det kan svare sig at gøre en indsats. Succesprocent for de fleste områder lå over 80 % og at f.eks. forbedring af opførsel lå helt oppe på 95 %. Området med laveste succes var reduktion i fravær, idet den lå på 65 %.

Spørgsmål til overvejelse:

* Hvordan sikrer vi, at elevplaner også bliver et aktivt redskab for de forældre, som har lav forældreinvolvering?

* Er vi på ungeområdet parate til at investere yderligere i en forebyggende indsats?

* Hvor mange unge forventer vi skal deltage i MST programmet i Ikast-Brande – og kan vi gøre yderligere for at få hånd om dem inden?