Wraparound

Michael studerer Oregons flag i møde- /direktionslokalet

Wraparound Oregon
Udvalget blev præsenteret for Wraparound projektet af direktør Barbara Jorgensen, projektdirektør Rob Abunn og 3 af deres medarbejdere. Projektet startede for 2 år siden og er udelukkende finansieret med midler fra den amerikanske regering og staten Oregon og iværksat pga. manglende resultater i forbindelse med tidligere indsatser.
Ankepunkterne var bl.a., at elever der var udskilt til specialundervisning sjældent kom tilbage til deres normalklasse efter et ophold på en specialskole og at unge mennesker for meget blev tabt i forbindelse med f.eks. en fængselsdom. Den økonomiske omkostning var opgjort til 60.000 – 70.000 dollar pr barn som indgik i de tidligere indsatser.

Projektet er berammet til at køre i 6 år og bygger på:
* meget høj grad af samarbejde mellem de involverede instanser
* at der udarbejdes en kontrakt som er underskrevet af alle lederne som har indflydelse og økonomi på områderne
* synlig struktur
* at finde metoder til at omgå modstand

Et af de meget stillede spørgsmål var, hvad får jeg/vi ud af det?
Wraparound blev svaret på, hvordan man kan arbejde anderledes med familien og barnet for derved at gøre dem mere ansvarlig. Spørgsmål som: Hvad der skal til for at få børnene i skolen og hvad der skal til for at fastholde børnene i skolen blev essentielle!
Projektets hovedindsatsområder er tidlig indsats for børn i aldersgruppen 0 – 8 år samt overgangen mellem secondary school og high school (aldersgruppen mellem 13 – 18 år).
Familien til et belastet barn blev omdrejningspunktet, idet barnets problemstillinger oftest skyldes sociale problemer i familien, samt at barnet selv havde en diagnose.
Hele projektet går ud på at få familien til at mødes og aftale, hvordan man kommer videre (Wraparound betyder, at man pakker familien ind).

Spørgsmålene til forældrene er bl.a.:
- hvad virker ikke
- hvad vil I gerne se

I de første 2 måneder mødes "systemets" folk, som kan være mellem 5 – 10 personer; en gang ugentlig med familien, for derigennem at kunne lave en samlet indsats. I familiemødet inddrages også mere perifere familiemedlemmer samt mennesker som har en positiv indflydelse på familien. Efter den første periode med ugentlige møder og telefonsamtaler går man over til at mødes en gang pr måned og senere til en gang pr. halv anden måned. Forløbene varer fra 3 – 4 måneder og op til 2 år.
Projektets succes afhænger af, at det er de rigtige familier som inddrages, at man på forhånd er bekendt med størstedelen af familiens problemer og at man kan lave aftaler som alle er enige m (ellers går man ikke i gang).

Erfaringen viser, familierne er gode ambassadører, at de er vigtige partnere, og at de gerne vil indgå, når de oplever, der bliver lyttet til dem. Familierne opfordres til at danne netværk samt indgå i projektgrupper. Tanken er, at familierne skal være med til at køre projektet videre den dag, der ikke længere er offentlige penge involveret.

Et af projektets tidligste indsatser var at hjælpe unge mennesker, som var sat i fængsel pga. vold, overgreb eller kriminalitet. Ud af en gruppe på 100 udvalgte man 25 som man mente, man kunne gøre en forskel for. Problemet tidligere var, at der ikke var nogen der tog ansvar og at alle frasagde sig opgaven. Denne gang skulle det være sådan, at deltagerne i projektet ikke kunne forlade opgaven.
For at projektet skulle lykkes var det vigtigt, at der blev udarbejdet en skriftlig kontrakt mellem de involverede partnere og at der med det samme blev sat ind over for evt. modstand.

Spørgsmål til overvejelse:

* Hvordan optimerer vi inddragelsen af familiens netværk i forbindelse med løsningen af problemer i familien?

* Er det muligt at optimere tværstænkningen ved at sætte et øget fokus på koordineringen?

* Hvordan kan vi blive bedre til at udnytte forældrenes erfaring og sikre deres medinddragelse?